Om valgfagslicensen

Herunder kan du læse, hvad en licens til valgfaget inkluderer:

Med valgfagslicensen får du adgang til materiale, der er udviklet til musikvalgfaget 7.-8. klasse/udskolingen.

Med udgangspunkt i almindelige forløb og store  “Rundt om” forløb, kommer du og dine elever rundt i alle musikfagets hjørner.

 

“Rundt om” forløb (store forløb)

I et “Rundt om” forløb fordyber vi os i et emne og berører alle musikfagets kompetenceområder – musikalsk skaben, musikudøvelse og musikforståelse. Vi har valgt emner til “Rundt om” som er centrale i musikfaget eller emner som rummer masser af musikforståelse og skøn musik.

Emnet for et  “Rundt om” forløb kan være:

  • En genre/tidsperiode
  • En musikalsk disciplin
  • En sang
  • Et sted på jorden

Du kan selv vælge, om du bruger alle kapitlerne til et emne eller kun dele fra forløbet.

Der er til hvert stort forløb en fælles lærervejledning, heri bliver du både introduceret til hele forløbet og sat grundigt ind i arbejdet med de enkelte underemner.

Almindelige forløb

På Spil Smart valgfag finder du også masser af forløb, hvor I skal arbejde specifikt med et emne.

Vi har forløbserier til alt inden for musikforståelse og musikalsk skaben, samt masser af sammenspilsarrangementer, korarrangementer, stemmeopvarmning m.m

Sammenspilsarrangementerne på Spil Smart er mange. Alle arrangementer er realistiske i brug og niveaudelte, så begyndere og øvede kan spille sammen. De spækket med videoinstruktioner, noder, tabs, klaviaturer og lydtracks. Alt, hvad der skal til for at gøre sammenspil til en god oplevelse for lærer og elev.

Musikforståelse har vi delt op i de velkendte vidensområder: analyse, musikhistorie, musikoplevelse, musik i medier og musikliv. Der er en forløbsserie til hvert vidensområde.

Musikalsk skaben er delt op i sangskrivning og digital produktion. Her kan eleverne arbejde selvstændigt med at skabe musik. Alle forløb til digital produktion rummer en instruktionsvideo, så musiklæreren ikke behøver at være superbruger af Garageband eller Soundation, for at undervise i det. Der er en forløbsserie til hver.

Derudover har vi også teori og hørelære med progression, eleverne udvikler både deres færdigheder og deres forståelse af musikkens fundament.

Alle forløb har en separat lærervejledning.

 

Vi lægger løbende nyt materiale op på portalen og vi arbejder konstant for at blive bedre og hjælpe jer bedst muligt.

 

Gå ind her og se de forskellige valgfagsforløb. Du kan se alle forløb, dog selvfølgelig ikke selve materialet.

Herunder en video om valgfagsportalen, om hvordan du finder rundt, hvad du finder af forløb m.m. 

Accepter venligst Statistikker, marketing cookies for at se videoen.