Her får du et 2-stemmigt arrangement af “Tinka” titelsangen fra Tinkas Juleeventyr, Julekalenderen i 2017 på TV2. Sangen er skrevet af Burhan G, Frida Brygmann og Lars Ankerstjerne.
’Tinka’ er tekst-, melodi- og indholdsmæssigt meget velegnet til børn. Sangen om nisser, mennesker og mod til at være sig selv, kan gøre de fleste varme om hjertet. Vi har transponeret sangen, så den passer godt til børn, dog er melodien enkelte steder i verset nede at vende på et G under nøglehuls C. Vi har også sløjfet den sidste frase i sangen ’tror du vi kan finde tilbag’ til magien’, så sangen i stedet slutter efter C-stykket anden gang.
Til fællessang og kor – vi kalder denne linje af arrangementer for Syng Smart.
KUN FOR LICENS SKOLER!
Vi får pt. mange henvendelser om at købe denne node, selvom man ikke har licens. Der er KUN adgang for de som har licens, så undlad venligst at skrive 🙂 – det gælder i øvrigt for alle forløb og arrangementer. Vil man have vores gode materialer, må man købe en licens.