Rundt om Samba

Dette forløb handler om samba, karneval, Brasilien og Rio de Janeiro.

Verden rummer så uendelig meget andet skøn musik end bare vestlig pop og rock. Et godt eksempel herpå er smittende brasiliansk samba, som lyder så utroligt fedt og er supersjovt at spille.

Derfor har vi lavet et stort forløb, hvor dine elever skal møde samba, høre samba, se videoer om samba, spille samba og blive klogere på livet med samba. Livet i favelaerne, Brasilien, karneval og sambaens centrale rolle, er omdrejningspunktet for dette forløb.

Musikgenren samba er medrivende og fantastisk og skøn at spille. Det er helt anderledes end at spille et rock- eller popnummer. Derfor har vi valgt, at I skal spille to fede brasilianske sambaer i dette forløb.

Derudover skal i gennemgå et musikhistorisk forløb med elevopgaver om både samba, favelaer, Brasilien og Rio de Janeiro, samt komponere en samba.